mandag den 20. juli 2009

"Apotek" i Hue

Halong Bay



Line ved 'palads-kompleks', Hue


Louise ved 'palads-kompleks', Hue



Hanoi




Hanoi, Halong Bay og Hue

Søndag d. 12/7 fløj vi fra Luang Prabang til Hanoi – sikke et møde med Vietnam! Alt og alle advarer mod ’taxa-mafiaen’ her i Hanoi, og andre rejsende kan fortælle frygtelige historier om, hvad der kan ske, hvis man kommer til at sætte sig i en forkert taxa. Men vi kom sikkert frem til vores guest house – puha!

Mandagen blev brugt på lidt sightseeing i byen, og på at vente på at regnen stilnede af; det øsede nemlig ned! Gaderne i det gamle kvarter var oversvømmede, og vi måtte vade gennem 25 cm. vand for at komme hen til det lokale marked… Hvilket heldigvis er indendørs. Markedet er i tre etager, og ret imponerende; der er bare SÅ mange mennesker og SÅ meget tingel-tangel klemt ind på meget lidt plads!

Halong Bay
Tirsdag og onsdag var vi på tur ud fra Hanoi til Halong Bay. Halong Bay er en bugt med mere end 3000 øer – nærmest Vietnams svar på Skærgården! Vi var del af en turistgruppe, som blev indlogeret på en båd, der sejlede os rundt i bugten. Det var fantastisk smukt og vejret var skønt! Vandet i bugten var grønt og klart, og vi stoppede for at bade… dog var der store brandmænd i vandet, måske på grund af den tyfon (!), der havde passeret forbi et par dage tidligere. Så ingen af os hoppede i, selvom Louise var meget fristet. Efter at have set solnedgang og sunget karaoke (!), overnattede vi på båden. Måske var det de falske versioner af kendte sange, måske var det motorens konstante vibrationer, måske var det den kvælende varme i kahytten… men Line blev dårlig og kastede op i løbet af natten. Pyha – sikke en nat! Dagen efter stod den på kajak rundt i bugten – det blev dog kun til en kort tur, eftersom pagajerne var lavet af træ og tunge som et ondt år. Men det var en flot og skøn tur, hvor vi blandt andet kunne se livet i små flydende landsbyer.

Hanoi
Torsdag d. 16/7 stod den på mere udforskning af Hanoi. Vi startede dagen med et besøg hos Onkel Ho (folkehelten Ho Chi Minh som etablerede det vietnamesiske kommunistparti, og regerede nord Vietnam fra omkring slutningen af anden verdenskrig til hans død i 1969). Han ligger balsameret på et mausoleum. Under stor højtidelighed og disciplin defilerede vi forbi hans åbne kiste - speciel oplevelse! Efterfølgende så vi andre, dog ikke nævneværdige, seværdigheder i området. Frokosten blev indtaget på en cafe, som arbejder på at give tidligere gadebørn en chance her i livet, ved at oplære dem som enten kokke eller tjenere. Efter at have brugt en del tid på en trappesten på grund af et pludselig regnskyl besøgte vi igen det tre etager marked, og spiste aftensmad på en gaderestaurant hvor den eneste ret er nuddelsuppe. Aftenen blev brug på at snakke med Chris og Henrik over Skype. Sikke en dejlig opfindelse!

Vores indtryk af Hanoi er ikke det mest positive. Det mest slående ved byen er den TOTAL kaotiske trafik; der er millioner af scootere i gaderne. Det virker som om, der ingen færdselsregler er, og hornet bliver brugt KONSTANT. Man går i en overvældende angst for at blive kørt ned, og må gang på gang springe for livet, når en scooter eller bil kører med fuld fart lige mod en. Situationen bliver gjort endnu værre af, at fortovene (især i det gamle kvarter hvor vi boede) bliver brugt som både køkken, parkeringsplads, opholdsrum og forretning af de lokale. De bliver nærmest helt fornærmede, hvis man som fodgænger insisterer på at brug ’deres’ fortov. Hanoi er en myretue; her er SÅ mange mennesker, SÅ meget trafik, SÅ meget larm og SÅ mange forretninger. Til trods for de mange forretninger kan det være svært, at finde det man leder efter; gaderne synes nemlig delt op, sådan at man et sted kun sælger silke, et andet kun pynt og papir, køkkenting osv.

Trods dette kaos har Hanoi en vis charme med dens imponerende smalle gader og huse, mange hyggelige gadekøkkener og summende markeder. Men det er ikke en by, vi kommer til at savne, og Line er ret glad for, at hun ikke valgte at tage den praktiskplads, der bød sig her.

Hue
Fredag formiddag fløj vi fra Hanoi til Hue – en mindre by i det centrale Vietnam. Eftermiddagen blev brugt på at besøge byens store seværdighed; et ’palads-kompleks’ fra omkring 1804, som er delvist ødelagt af div. bombninger. Egentlig meget imponerende og spændende, men samtidig endnu et slående eksempel på, hvor lidt der gøres ud af seværdighederne; der mangler i høj grad forklarende skilte, pile og afspærringer. Meget ærgerligt! Lørdagen blev brugt på en bådtur, hvor vi laaaaangsomt sejlede op ad Perfume River for at gæste diverse templer og gravsteder. En noget langtrukket dag der dog bød på flotte sights.

Sidste hånd er blevet lagt på dette blog-indlæg, mens vi sidder og bumler i bussen på vej fra Hue til Hoi An – en meget smuk tur hvor bjerglandskab dominerer udsigten. Turen er dog et meget typisk eksempel på, hvordan tingene fungerer her i Vietnam… Vi bestilte busbilletterne gennem vores hotel i Hue, og fik besked på at være klar til afhentning kl. 8. Da klokken var 8.15 blev vi hentet af en mand, som førte os hen til et kontor, hvor vi så ventede en halv times tid. Herefter blev vi gennet hen til en sovebus, som de åbenbart synes, var et passende transportmiddel til turen. Vi kom vist ikke af sted før omkring 9.15… og skulle også lige forbi og have tanket bussen op. Efter 1½ time var der en pause på 40 minutter, så chaufføren kunne få noget at spise… Hmm… Der er åbenbart også ’African-time’ i Asien!

Det var det for denne gang,
Louise og Line.

1 kommentar:

  1. Hej Line og Louise

    Dejligt at læse at det går godt og at i nyder turen :-)

    Hilsen Jens

    SvarSlet