mandag den 24. august 2009

Ama og Sarina, botanisk have

Apa og bornene, botanisk have


Kvinde i 'fuld kira' - haenger kod til soltorring


Drejer bonne-hjulene en omgang



Thimphu er verdens eneste hovedstad uden trafiklys
- i stedet har vi denne fyr der vinker trafikken frem paa hovedgaden

I kira paa vej til arbejde



RENEW kontoret





RENEW

Så har jeg haft min første uge ved RENEW – organisationen jeg skal være i praktik ved de næste fire måneder. Ugen startede rigtig godt med et personligt møde med organisationens direktør – en super sej dame der både har gået på Yale University og opnået det sorte bælte i taekwondo! Resten af ugen var ret sløv og jeg fik ikke bidraget med ret meget andet end lidt layout på nogle rapporter. Til gengæld har pigerne på kontoret taget rigtig godt imod mig. De fleste er på min alder og alle er lette at tale med. Der spises frokost sammen hver dag og her er de søde til at inkludere mig i den særprægede kultur, der er omkring deling af maden… Frokosten forløber nemlig sådan at alle medbringer en bøtte med ris og en bøtte med en chilli-ret (nogle gange bestående udelukkende af chilier). Så snart der åbnes for bøtterne, tager pigerne for sig af hinandens retter – uden at spørge om lov eller være specielt moderate i de mængder af de andres mad de gafler til sig. Jeg har selvsagt haft lidt svært i at deltage i denne bytte-kultur grundet min lave tolerance overfor chili, men har da fået smagt på et par retter og haft den fornøjelse, at pigerne har taget for sig af de grøntsager, jeg har haft med. (Jeg tager det som et godt tegn!) Hvis de andre får gaflet lidt for meget af ens frokost til sig, kan man jo altid bestille noget ved husets ’te-dame’, der både sælger usandsynlig tynd kaffe og hele stegte chilier!

Jeg håber, at jeg kan bidrage med lidt mere ved RENEW i den kommende tid. I min kontrakt med organisationen har vi i hvert fald aftalt, at jeg kan;
  • hjælpe med at udfærdige rapporter og nyhedsbreve
  • deltage i arbejdet med at registrere og analysere de artikler om ’gender based violence’ der bringes i de bhutanesiske aviser (som alle er på engelsk)
  • assistere i udviklingen af organisationens ’Community Outreach Unit'
Organisationen er delt i to enheder; en’ konsultation enhed’ og en ’Community Outreach enhed’. Konsultation enheden arbejder med at vejlede kvinder, der er blevet udsat for vold på den ene eller anden måde. De kan både skaffe psykologisk og juridisk bistand, og hjælpe kvinderne ved at tilbyde dem og deres børn plads i organisationens ’shelter’. Jeg arbejder i ’out reach enheden’, hvilket er den enhed der forsøger at forebygge volden. Denne forebyggelse sker både gennem oplysning om ’gender based violence’ og gennem oprettelsen af frivillig-grupper i landets distrikter. Frivilliggrupperne bliver trænet i at mæle mellem ægtefæller og i at formidle viden om volden.

RENEW er oprettet af den yngste dronningemoder her i Bhutan (der er fire ’dronninger’) og er derfor, ligesom alle offentlige institutioner og kontorer, underlagt kravet om, at man bærer ’kira’ når man er på arbejde. Kira’en er et stort stykke stof, der foldes omkring én på en kompliceret måde sådan, at den former en nederdel fra talje til gulv. Stoffet bliver holdt på plads af et bælte i taljen, der strammes hårdt til. Over kira’en bærer man en kort jakke, der holdes på plads af en broche. Faktisk er det jeg beskriver kendt som ’halv kira’, idet den ’fulde kira’ nærmere er en kjole. Men alle de unge og smarte går i ’halv kira’, så den vogn er jeg selvfølgelig med på! Jeg høster mange komplimenter, når jeg har kira’en på – hvilket egentlig er uforståeligt, når man påtænker hvor firkantet, den får én til at se ud (jf. fotoet af mig herover). Lige så uforståeligt er det at blomstret jakke og stribet kira matcher… Hmm! Hvad der til gengæld ikke matcher er kira og Converse gummisko – det bliver min ama (mor Sonam) i hvert fald ved med at understreje overfor mig. Men der er ikke meget at gøre ved sagen; str. 39 er en helt abnorm stor skostørrelse her i Bhutan og trods ihærdige forsøg er det ikke lykkedes mig at finde noget passende alternativ.

Kontortiden er 9 – 17, (og det tager mig en halv time at trave op til vores hus fra kontoret – ganske besværet af kira og det stramme bælte der kun tillader en overfladisk vejrtrækning) så det bliver ikke til de vilde ting efter arbejde. Weekenden blev til gengæld udnyttet til fulde. Fredag aften var jeg til ’skotsk dans’, med nogle af de andre danskere der bor her i Thimphu – det er et arrangement, der er designet med henblik på, at de udlændinge der er her i landet kan møde hinanden. Det var en ganske underholdende aften, der bød på dans, aftensmad og udveksling af telefonnumre med henblik på kaffeaftaler, meditations aftner og løbeture! Lørdag brugte jeg i selskab med Sarina – en belgisk studerende der er flyttet ind i huset. Hun læser antropologi og skal være i en fem måneders praktik ved Bhutans National Bibliotek. Hun er super sød og vi har en masse fælles interesser, så jeg er glad for, at hun nu også skal bo her hos familien. Vi brugte vores lørdag på at gå lidt rundt i Thimphu, se lidt bueskydning og shoppe lidt. Om aftenen holdt ama, Sarina og jeg pigeaften med øl og film, mens apa (far Jigme) og børnene var på familiebesøg. Søndag var der igen dømt familieudflugt. Denne gang gik turen til den botaniske have, der dog viste sig at indeholde temmelig lidt af botanisk interesse. Men der var meget smukt alligevel, og vi havde en hyggelig picnic i haven.

Det var alt for nu,
Line.

søndag den 16. august 2009

En kort introduktion til Bhutan;

  • Befolkningen tæller omkring 700.000 og landet er på størrelse med Schweiz.
  • Bhutan har 5500 plantearter, 200 dyrearter (heriblandt tigre) og 600 fuglearter.
  • 72% af landet er dækket af skov.
  • Chilier bruges som en grøntsag, ikke et krydderi, og er hovedingrediens i de fleste retter.
  • Tobak er ulovligt. I stedet tygges noget der hedder doma, som vist minder lidt om skrå.
  • Plastikposer er ulovlige og man kan få bøder for at bruge dem.
  • Turister skal betale omkring 200 dollars om dagen for at gæste Bhutan.
  • Lufthavnen blev bygget i 1983 og satellit-TV blev introduceret i 1999.
  • Indtil 1960erne havde Bhutan ingen valuta, telefoner, skoler, hospitaler eller postservice.
  • Buddhismen gennemsyrer hverdagen i Bhutan og overalt ser man bedeflag og munke.
  • Der er stor kønslighed og få ting er karakteriseret som ”kvindearbejde” eller ”mandearbejde”.
  • Polyandry er tilladt men ikke specielt udbredt.
  • Der er gratis uddannelse og et gratis sundhedssystem.
  • Folks for- og efternavne er givet af munke. Få fornavne er kønsbestemte, men alle efternavnet er.
  • Der tales 19 forskellige sprog i det lille land.
  • Bhutaneserne er pålagt at bære deres folkedragt i skoler, på kontorer og ved formelle lejligheder.
  • Mændenes folkedragt hedder en gho og er en knælang kjole, der holdes på plads af et bælte i livet.
  • Kvindernes folkedragt hedder en kira og er en helt lang kjole, som man bærer en kort jakke over.
  • Bueskydning er nationalsporten og praktiseres overalt.
  • Fallossymboler menes at skræmme ondt væk, og det er ikke ualmindeligt at se ret realistiske udgaver hænge over døre eller være malet på husvægge.
Huset jeg bor i (man kan se enden af min terrasse)


Picnic med familien, fra venstre: Tendi, Sherab, Tshering, Sonam og Deki

Munke der spiller en voldsom udgave af dart.
Thimphu og bedeflag i baggrunden.


Mit vaerelse

Udsigten fra mit vaerelse og min terrasse



Min terrasse



Mit vaerelse



Mit badevaerelse


Bhutan

Fredag d. 14/8 ankom jeg til Bhutan. Mit første indtryk af landet; FANTASTISK! Indflyvning sker ned mellem nogle bjerge, som man er helt sikker på flyet er alt for tæt på. Så snart jeg trådte ud af flyet, ramte den rene bjergluft som en enorm kontrast til Bangkok. Lyset er klart og der er en behagelig kølig temperatur på trods af, at solen skinner.

Min ankomst var en enkelt dag forsinket på grund af nogle problemer med det visum, der var blevet arrangeret for mig af organisationen RENEW, som jeg skal arbejde for de næste fire måneder. Men frem kom jeg da! Jeg blev mødt i lufthavnen af min kontaktperson fra RENEW og organisationens chauffør, og efter 1½ time i konstant hårnålesving ankom vi til Thimphu og det hjem jeg skal bo i.

Jeg skal bo hos en bhutanesisk familie, hvor faderen er bror til min chef i RENEW. Familien består af følgende medlemmer:

Jigme – far
Sonam – mor
Tshering – søn (11 år)
Deki – datter (10 år)
Sherab – datter (7 år)

I huset bor der også en 24/7 køkkenpige (!) som hedder Tendi. Der er også en ”butler” (!), Norbu, som er her i dagstimerne mandag til fredag. Jigme og Sonam har lige startet et rejse-arrangør-firma op i stueetagen, og der har de en enkel fyr på min alder ansat, han hedder Dorji. Der render også nogle malere rundt, som er ved at istandsætte et værelse i stueetagen, og der er ofte børn som er kommet for at besøge familiens børn, munke som er kommet for at besøge familiens far og hunde som er komme for at besøge familiens hund. Det er liveligt!

I huset har jeg mit eget værelse og badeværelse. Fra værelset har jeg adgang til en terrasse, hvorfra der er den vildeste udsigt over Thimphu og bjergene! Det er helt fantastisk!

Fredag og lørdag er mest bare gået med at sove ud, lære familien lidt at kende og komme på plads i værelset. Jeg skal også lige vende mig til, at Sonam reder min seng og at Tendi bliver bedt om at bringe mig kaffe og dagens avis på terrassen om morgenen. Der bliver også lavet mad og gjort rent for mig. Så det er jo ren luksus!

Søndag var der dømt familie-udflugt; vi kørte lidt op i bjergene og gik det sidste stykke frem til et tempel. Vi udførte nogle bede-ritualer, donerede lidt penge og fik en smule helligt vand i hånden, som man drikker lidt af og tørre resten ud i panden og håret. Vi havde medbragt en picnic, som vi indtog på bjergskråningen mellem alle bedeflagene og med udsigt over Thimphu.

Familien er super sød og de taler alle sammen rigtig godt engelsk. Børnene er dog lidt generte og skal vist lige se mig an. Men de var glade for de gaver jeg medbragte fra Danmark; LEGO og perler + perleplader.

Det var alt for nu,
Line

onsdag den 12. august 2009

Det var det for denne gang, Louise og Line

Tempel, Bangkok


China town, Bangkok


Vores rejse

Bangkok og afslutning på en fantastisk rejse

Vi ankom til Bangkok mandag aften, og indlogerede os på et hotel. Tirsdagen blev brugt på at gæste byens helt store attraktioner; Wat Pho (et smukt tempelområde, der blandt andet er kendt for at huse en 46 m. lang og 15 m. høj liggende Buddha) og Grand Palace (kongefamiliens tidligere residens). Der blev også tid til en tur i det hektiske kvarter "China Town" og et smut i et af byens gigantiske shopping-centre. En dag fyldt med indtryk og kontraster. Vi kan faktisk godt lide pulserende Bangkok… Når det bare er for nogle dage!

Nu er det pludselig onsdag d. 12/8 og dermed den sidste dag på vores tur sammen. I aften flyver Louise mod Danmark, og i morgen tidlig tager Line til Bhutan (hun fortsætter bloggen herfra). Tiden er fløjet af sted, og vi har haft en helt fantastisk tur!

Det var det for denne gang, Louise og Line.





Louise efter "seeing-hands-massage"



Angkor Wat - solopgang




Ta Prohm





Line spiller badminton i landsbyen



Louise og Chris paa skolebaenken, landsbyen




Tankstation, Phnom Penh
Camodja

Phnom Penh og besøg i landsby
Torsdag d. 30/7 ankom vi til Phnom Penh via speedbåd fra Vietnam. Det var en lang sejltur (6 timer), men vi havde fart på, og kunne kun være glade for, at vi ikke havde taget slow-båden!
Vi tog en tuk tuk ud til det kontor, hvor Chris arbejder. Den sølle tuk tuk- mand troede, at han kendte vejen, men det endte med, at vi fik en lille sightseeing i byen. Det var rigtig dejligt at se Chris igen! Vi fik mødt hans kollegaer og set, hvor han de næste 4 mdr. skal arbejde. Chris bor i en rigtig fin og stor lejlighed midt i byen, og det var skønt bare at smide taskerne, og være ’hjemme’ et sted i stedet for at skulle finde endnu et hotel. Om fredagen besøgte vi S21, som er en skole, der under Pol Pot (Khmer Rouge) blev omdannet til et fængsel/tortur-sted. Det var en barsk omgang! Et rigtig godt museum, der beskriver og viser, hvordan forholdende var, og vi var endnu engang meget rystet over, hvordan mennesker kan være så onde ved hinanden. Efter museet tog vi på marked, hvor Line købte H&M t-shirts - meget underligt at finde det på et marked, men ok – de er "Made in Cambodia"… Om eftermiddagen tog vi ind og så Royal Palace, som er et stort område i nærheden af kongefamiliens residens. Der er flere templer og officielle bygninger – et rigtig smukt område.
Lørdag d. 1/8 blev vi hentet af Chrisด arbejdskollega og hendes familie. Vi var blevet inviteret med ud i en landsby, for at møde deres familie og se den lille skole som de driver. Skolen er finansieret af private donationer og fonde, og er et tilbud om ekstra skolegang til landsbyens børn og unge. De går på den offentlige skole, men før og efter skole + i weekenden har de mulighed for at lære noget mere. Skolen gør også et stort arbejde for at fortælle landsbyens beboere om landets historie. Mange ved ikke, hvad der egentlig foregik under Pol Potดs regime, så gennem skolen har nogle af landsbyens beboere blandet andet været inde og se S21. På en af disse ture fandt en dame sin længesavnede far på et af de mange billeder, der hænger i S21 (alle ofre blev fotograferet.. og der er RIGTIG mange). En uhyggelig historie! Vi hyggede os rigtig meget hos den søde familie. Der var leg, sjov og ballade. Mange børn kommer også for at lege, og vi lærte dem blandt andet at lege "banke- bøf". En fantastisk måde, at være sammen med dem på. Efter aftensmaden (som blandt andet bestod af frøer), blev vi indlogeret i skolens bibliotek. Det var en lidt hård nat – vi sov på en måtte på gulvet, og kl. "alt for tidligt" næste morgen begyndte hanerne i området at gale om kap! Men det var en dejlig oplevelse at være tæt på en familie, se livet i landsbyen og opleve det "rigtige" Cambodja – udenfor turiststederne.
På vejen hjem fra landsbyen stoppede vi for at se "Killing Fields" - endnu et grimt sted. Det var det sted, man tog fangerne fra S21 ud til, når de skulle henrettes! Det var et stort område, og det er slet ikke til at fatte de forfærdelige grusomheder, der er foregået.

Angkor Wat
Mandag d. 3/8 tog vi med bussen til Siem Reap (uden Chris – han skulle arbejde). Denne gang med en luksusbus, som kørte og ankom til tiden – og helt uventet også bød på en lille servering ombord.. så har man også prøvet det! Siem Reap er den by man bor i, når man skal ud og se Cambodjas stolthed - Angkor Wat. Byen er rigtig hyggelig, men er total indrettet efter turister, blandt andet er der flere gader, som minder om Jomfru Ane Gade i Aalborg! Tirsdag d. 4/8 blev vi hentet af vores mand, der skulle transporterer os rundt hele dagen. Vi købte os fattige i indgangspas… og så var der dømt tempel-rundfart. Det var en helt fantastisk og meget overvældende dag. Vi nåede op på 10 forskellige templer – og hvor var de bare flotte og imponerende. Templerne er opført af Khmerrigets konger gennem tiderne, og mange af dem er fra 10-12 århundrede. Specielt et af templerne, "Ta Prohm" gjorde indtryk. Det er et tempel, hvor junglen har "angrebet" de gamle ruiner, så kæmpe store trærødder er viklet ind i bygningerne. Faktisk er nogle af scenerne fra Thomb Reader lavet der – og sikke en kulisse! Vores anden dag på tempelområdet gik med at se de helt store attraktioner – blandt andet det tempel, der har lagt navn til hele området "Angkor Wat". Det er det største af dem alle, og er meget velbevaret, da det er det eneste tempel, der aldrig har været ude af brug. Det er et meget imponerende byggeri. Men det tempel der gjorde mest indtryk var "Bayon" – et tempel der har 54 "tårntoppe" dekoreret med kæmpe ansigter. Sikke som de kunne bygge dengang! Torsdag morgen så vi en fantastisk smuk solopgang ved Angkor Wat, og tog derefter bussen tilbage til Phnom Penh. Efter en tur i et gigantisk shoppingcenter fandt Line endelig de sko, hun har ledt efter hele turen – så nu er hun ved at være klar til at skulle til Bhutan.

Sihanoukville
Fredag d. 7/8 tog vi sammen med Chris en bus ned til Cambodjas kystby " Sihanoukville". Vi indlogerede os på et gæstehus tæt på stranden, og havde et par timer på stranden inden solen gik ned. Sikke et sted; bare/restauranter ligger helt tæt på vandkanten, og der er tiggere og sælgere over det hele, og stranden er meget beskidt. Men det var skønt at komme ud til vandet….og der var meget store bølger, hvilket Chris morede sig med, mens Line og Louise synes det var lidt vildt! Hele lørdag gik med at ligge på standen, og vi nød stemningen i byen, spiste god mad, drak drinks på stranden om aftenen og fik afprøvet konceptet "seeing-hands-massage". Det er blinde, der giver massage, og Louise havde længe talt om, at hun gerne ville prøve dette. Det var en succes! Søndag nående vi en lille tur på standen, inden turen igen gik tilbage til Phnom Penh.
Mandag sagde vi farvel til Cambodja og Chris, og begav os videre til Bangkok, hvor de sidste dage skal bruges inden turen går til Danmark og Bhutan!
Det var det for denne gang,
Louise og Line.