lørdag den 19. december 2009

Klatring, Railay

Railay

Paa kajak-tur, Railay


Fred og ro, Hat Mai Khao


Hat Mai Khao



Thailand

Lørdag d. 12/12 ankom Chris og jeg til Phuket, Thailand. Det var helt mærkeligt, at være i et varmt klima efter at have sovet med dyne og uldsokker de forrige tre måneder.

Vi boede på et lille bungalow ressort på Hat Mai Khao stranden og havde ca. 30 meter ned til den fantastiske strand fra vores lille hytte. Hat Mai Khao er fredeligt og roligt, og vi havde nærmest den langstrakte strand helt for os selv.

Da vi tirsdag gjorde vores planlagte flyt til Railay (Krabi), var det et helt andet scenarium der ventede. Jeg havde læst i en Lonely Planet, at denne ø skulle være fredelig og uden al for meget turisme… den bog var vist lidt gammel! Railay er MEGET smuk; fantastiske klippeformationer og turkis vand! Men udover det føles det lidt som Løkken. Der er en masse børnefamilier, festglade unge mennesker og ældre par. Ca. 80% af øens gæster er fra Skandinavien – der er blå øjne og blonde lokker overalt!

Railay tilbyder mange forskellige aktiviteter; kajak, snorkling og klatring. Så udover at slappe af på stranden og svømme i det dejlige vand, fik vi også gjort brug af disse muligheder. Vores kajak-tur foregik på egen hånd; vi lejede en fra stranden og padlede ud for at udforske de mange klippeformationer omkring Railay. På en organiserede tur fik vi snorklet omkring nogle af øerne i området. Vi blev vi sejlet rundt på en speedbåd (lidt for meget fart til min smag) og fik blandt andet set Phi Phi, Monkey Island, Chicken Island og Maya Island som danner baggrund for filmen ’The Beach’. Et af højdepunkterne mens vi var i Railay var en halv dags ’rock climbing’. Chris havde prøvet det et par gange før, mens det var første gang for mig. Det var virkelig fedt at prøve – lidt skræmmende i starten og ret hårdt… men det er bestemt ikke sidste gang, det skal prøves.

Nu går turen så mod Skotland for Chris’ vedkommende og Danmark for mit. Vi glæder os begge til at komme hjem og holde jul med vores familier. Det er lidt vildt at tænke på, at det er omkring et halvt år siden, jeg forlod Danmark. Tiden er fløjet af sted og jeg har oplevet så mange fantastiske ting!

Vi ses snart!

Det var det for denne gang,
Line.

mandag den 14. december 2009

Udsigt over Thimphu

Bueskydning




Tigersnest


Ved Tigersnest



Paro


Paro tempel


Mine sidste to uger i Bhutan

Mine sidste to uger i Bhutan var både intense, fantastiske og sørgmodige!

Lørdag hentede jeg, som nævnt i sidste blog, Chris i Paro lufthavn. Det var så dejligt at se ham og jeg var lettet over, at der hverken var problemer med visum eller fly. Vi blev i Paro indtil mandag. Vi boede på et lækkert hotel med en helt fantastisk udsigt over byen og bjergene. I løbet af vores tre dage i Paro fik vi besøgt Paro Tempel, Paro National Museum, søndags markedet og set lidt bueskydning. Vi fik også set en af Bhutans største turist attraktioner; ’Tigersnest’! ’Tigernest’ er et tempel og kloster, der nærmest hænger ud over en klippeskråning. Det er et helt fantastisk syn. Gåturen til ’Tigersnest’ er lidt af en prøvelse, især når man lidt af lidt jetlag og højdesyge, men vi klarede turen op på under to timer og turen ned på ca. 30 minutter eftersom stigningen tvinger et let trav på nedstigningen.

Vi ankom til Thimphu mandag aften og Chris fik mødt familien og Sarina. I løbet af ugen var jeg på RENEW kontoret; jeg var forudsigeligt ikke færdig med den undersøgelse, jeg arbejdede på og Chris var derfor overladt til sig selv. Chris fik i løbet af ugen udforsket Thimphu, besøgt Tango Tempel og hygget med familien. Jeg slæbte ham med til meditation tirsdag aften – ikke lige hans kop te. I weekenden fik vi smagt lidt på Thimphus natteliv og mødt nogle af de mennesker jeg har lært at kende. Vi var også ude og skyde lidt bue og pil… eller det vil sige; Chris fik en lektion i denne Bhutans ynglings sport, mens jeg var reduceret til tilskuer grundet mine svage overarme, der nægtede at samarbejde i mit forsøg på at spænde buen!

Mandag og tirsdag lagde jeg sidst hånd på mit projekt for RENEW; ’Framing domestic violence in Bhutan – a research study on the Bhutanese media’s role in awareness raising on domestic violence’. Onsdag gav jeg en præsentation af min undersøgelse for RENEW kontorets ansatte og satte dermed punktum for min praktik. Chris brugte ugens første dage på at cykle lidt rundt i Thimphus bakker og flygte fra vilde horder af hunde, som ikke er glade for cyklister. Torsdag tog Chris og jeg på et lille hik til et tempel på et af Thimphus højdedrager. Det var en dejligt tur, der bød på en fantastisk udsigt over byen og bjergene omkring den. Fredag stod den på pakning og ’last-minute-shopping’. Der blev dog også tid til at gæste Thimphus berygtede ’Scottish Dance’, hvor byens fastboende udlændinge mødes hver anden måned… Det skal dog nævnes, at Chris faktisk var den først skotte til at deltage i begivenheden.

Lørdag morgen skulle der så siges farvel til Sarina og familien. Det var rigtig hårdt og jeg var meget ked af det. Min tid i Bhutan har været helt fantastisk og jeg håber at jeg engang kan komme tilbage til ’Land of the Thunder Dragon’.

Det var alt for nu,
Line.